At den straffende Nemesis ogsaa engang rammer den, er vel en Ulykke for den, men neppe for Landet.
10de November.
Første Gang siden min tidlige Barndom har jeg iaften savnet Mortensgaas. Man forlangte 12 Rd. Stykket, og det fandt vi altfor urimeligt.
12te November.
Om Indkomstregulativet ere to Documenter komne mig tilhænde, der ligge her paa mit Bord til Expedition: Dr. Neumanns Forslag, som Resultatet af Forsamlingen 1ste October, hvilket jeg imidlertid er den eneste, som ubetinget underskriver; da Leckve, Mørch og Holst have tilføiet hver sine Anmærkninger, der ikke kunne andet end bringe de høie Vedkommende i Vildrede, og: Ansøgning om en fri Karl for hver af Garnisonspræsterne, forfattet af Provst Sartz og underskrevet af ham og Bull i Fredriksværn, og skal nu circulere blandt Præsterne paa Kongsvinger, Fredrikstad og Fredriksteen til Underskrift. Det er mig næsten ligegyldigt, hvad der kommer ud af det Hele, men at Præsterne ved de nye Indretninger kommer ud af sin forrige Afhængighed af Menigheden, kan jeg ikke faae ret i mit Hoved. I Kjøbstæderne frygter jeg for, at den vil tiltage og ei aftage, hvis man følger det overilede Project, der tydeligen bærer Hastværkets Præg, især fra den Tid, da det lod sig befrygte, at Bispindens Postei skulde blive forbrændt, hvis Sessionen varede længer.
13de November.
Da denne Bog undertiden indeholder curiosa, optegner jeg her en Prøve af de saakaldte barnlige Lege, som opføres hos Grevinde Schimmelmann. Saaledes havde Øhlenschlæger og hans Kone engang forestilt to smaa Fugle, og lød da deres Dialog saalunde:
Han: Hvor kommer du fra, lille Fugl?