Denne siden er ikke korrekturlest
kysser ungen)
- Å nej, for et hoved, der sidder på den krop!
- Du vlir faer din op af dage når du engang vokser op!
PEER
- (stamper)
- Gid I var så langt –!
KVINDEN
- Som vi nu er nær?
PEER GYNT
- (knuger hænderne)
- Og alt dette -!
KVINDEN
- Bare for tanker og begær!
- Det er synd i dig, Peer!
PEER GYNT
- Værst for en anden! –
- Solvejg, mit reneste, skæreste guld!
KVINDEN
- Å ja; det svir til de skyldfri, sa'e fanden,
- moer hans gav ham hug, for faer hans var fuld!
- (hun trasker ind i holtet med ungen, som kaster ølbollen efter ham)
PEER GYNT
- (efter en lang Taushed)
- Gå udenom, sa'e Bøjgen. En får så her. –
- Der faldt kongsgården min med bråk og rammel!
- Det slog mur om hende, jeg var så nær;
- her blev stygt med et, og min glæde blev gammmel. –
