Side:Peer Gynt.djvu/107

Denne siden er ikke korrekturlest

Aften. En stokild brænder og lyser på skorsteinen. Katten på en stol ved sengefoden. Åse ligger i sendgen og famler urolig omkring på spredet)

ÅSE

Nej, Herregud, kommer han ikke?
Det dryger så inderlig langt.
Jeg har ikke bud at skikke;
og sige ham har jeg så mangt.
Her er ikke stunder at miste!
Så bråt! Hvem skulde det tænkt!
Å, dersom bare jeg vidste
jeg ikke har holdt ham for strængt!

PEER GYNT

Godkveld!

ÅSE

Vorherre dig glæde!
Så kom du da, kære min gut!
Men hvor tør du færdes hernede?
Her er jo dit liv forbrudt.

PEER GYNT

Å, livet får være det samme.
Jeg måtte nu se hernede.

ÅSE

Ja, nu står Kari tilskamme;
og jeg kan gå bort i fred!

PEER GYNT

Gå bort? Hvad er det du snakker?
Hvor er det du agter dig hen?

ÅSE