Denne siden er ikke korrekturlest
Monsieur, De har en gout, en ton,
- som nutildags kun sjelden findes
- hos mænd, der lever en garçon, –
- et visst, jeg ved ej hvad –
VON EBERKOPF
- Et vift,
- et skær af frigjort åndsbetragtning
- og verdensborgerdomsforpagtning,
- et syn igennem skyens rift,
- der ej af snever Fordom bindes,
- et præg af højere forklaring,
- en ur-natur med livserfaring
- på trilogiens top forent.
- Ej sandt, monsieur; så var det ment?
MONSIEUR BALLON
- Jo, meget muligt; ikke ganske
- så smukt det klinger i det franske.
VON EBERKOPF
- Ej, was! Det sprog er og så stivt. –
- Men hvis til fænomenet grunden
- vi søge vil –
PEER GYNT
- Så er den funden.
- Det er fordi jeg ej er gift.
- Ja, mine herrer, ganske klar
- er tingen. Hvad skal manden være!
- Sig selv; det er mit korte svar.
- Om sig og sit han skal sig kære.