Denne siden er ikke korrekturlest
- fæet står for vejr og væde,
- eng og aker ligger brak,
- hver en måned blir jeg pantet –
PEER GYNT
- Ti så med den kærringsnak!
- Ofte nok har lykken skrantet,
- og så kom den højst påfode!
ÅSE
- Der er saltrød, hvor den grode.
- Kors, men du er storkarl, du, –
- lige kaut og kry endnu,
- lige knøv, som dengang presten,
- der jan kom fra Kjøbenhavn,
- spurgte deg som døbenavn,
- bandt på at sligt et nemme
- sakned magen prins derhjemme,
- så at faer din gav han hesten
- med en slæde tol, som tak
- for den vennesæle snak, –
- Hå; ja da var alting gildt!
- Provst, kaptejn og hele resten
- hang der dagstødt, åd og drak,
- fyldte seg, så fast ed sprak.
- Men i nød skal kendes næsten.
- Her blev folketomt og stilt
- samme dag da 'Jon med skæppen'
- tog ivej med kramkarl-skræppen.
- (tørker øynene med forkledet)
- Ak, du er dog stærk og stor,
