Denne siden er ikke korrekturlest
En padde. Midt i en sandstensblok.
- Forstening omkring. Kun hovedet ude.
- Der sidder den og ser, som gennem en rude,
- på verden og er sig selv – nok. –
- (Tenker)
- Nok? Sig selv-? Hvor er det, det står?
- Jeg har læst det, som gut, i en såkaldt storbog.
- Var det huspostillen? Eller Salomons ordbog?
- Fatalt; jeg mærker, at år for år
- min sans for tiden og stedet forgår.
- (Setter sig i skyggen.)
- Her er svalt at hvile og strække sine fødder.
- Se her gror bregner. Spiselige rødder.
- (Smager lidt)
- Det er ligere mad for et kreatur; –
- men der står jo skrevet: tving din natur!
- Endvidere står der: hovmod må bøjes.
- Og hvo sig fornedrer, han skal ophøjes.
- (Urolig)
- Ophøjes? Ja, det vil ske med mig; –
- det er umuligt at tenke sig andet.
- Skæbnen vil hjælpe mig bort fra landet
- og mage det så, at jeg kommer ivej.
- Dette her er en prøvelse; siden kommer frelsen, –
- når bare Vorherre under mig helsen.
- (skynder tankerne fra sig, tænder en cigar, strækker sig og stirrer ind over ørken.)
- Hvilket umådeligt, grænseløst øde. –
- Langt derborte skridter en struds. –
- Hvad skal enegentlig tro var Guds
- mening med alt dette tomme og døde?
