Denne siden er ikke korrekturlest
skal du nok bekomme siden.
- Når i øst på rosenstrimer
- prentes gyldent; her er dagen, –
- da, min tøs, da gier jeg timer;
- du skal nok bli velopdragen.
- Men i nattens lune stille
- var det dumt, ifald jeg vilde
- med en luvslidt visdoms rester
- træde op som skolemester. –
- Sjælen er jo ikke heller,
- ret betragtet, hovedsagen.
- Det er hjertet, som det gælder.
ANITRA
- Tal, o, herre! Når du taler,
- ser jeg glimt, som af opaler!
PEER GYNT
- Kløgt, på spidsen sat, er dumhed;
- fejgheds knop, i blomt, er grumhed;
- sandhed i sin overdrift.
- er en bagvendt visdomsskrift.
- Ja, mit barn, – jeg er forsvoren
- som en hund, hvis ej der går
- sjælsforædte folk på jorden,
- som til klarhed tungvindt når.
- Jeg har kendt en sådan krop,
- perlen i den hele trop;
- og selv han tog fejl af målet,
- misted meningen i skrålet. –
