Denne siden er ikke korrekturlest
fra støtten en lyd! Det var fortidsmusik.
- Jeg hørte stenrøstens stigning og sænkning. –
- Jeg vil skrive det op til de lærdes betænkning.
- (Noterer i lommebogen)
- «Støtten sang. Jeg hørte tydligt klangen,
- men forstod ikke rigtig texten til sangen.
- Det hele var naturligvis sansebedrag. –
- Ellers intet af vægt observeret idag.»
- (Går videre)
- (Ved landsbyen Gizeh. Den store Sfinx udhuggen af klippen. Langt borte Kairos spir og minareter. Peer Gynt kommer; han betragter Sfinxen opmærksomt, snart gennem lorgnetten, snart gemmen den hule hånd.)
PEER GYNT
- Nej, hvor i alverden har jeg truffet før
- noget halvglemt, som minder om dette skabilken?
- For truffet det, har jeg, – i nord eller sør.
- Vat det en person? Og, i så fald, hvilken?
- Han, Memnon, faldt det mig bagefter ind
- ligned de såkaldt Dovregubber,
- slig, som han sad der, stiv og stind,
- med enden plantet på søjlestubber. –
- Men dette underlige krydsningsdyr,
- denne bytting, på engang løve og kvinde, –
- har jeg også ham fra et eventyr?
- Eller har jeg ham fra et virkelig minde?
- Fra et eventy`? Ho, nu husker jeg kallen!
- Det er s'gu Bøjgen, som jeg slog i skallen, –
- det vil sige, jeg drømte, – for jeg lå i feber. –
- (går nærmere)
- Det
