Side:Peer Gynt.djvu/195

Denne siden er ikke korrekturlest

Tror De jeg er gal? Mener De jeg punger

ud til fromme for andres unger?
Jeg har surt nok slæbt for at tjene min mynt!
Ingen venter på gamle Peer Gynt.

KAPTEJNEN

Ja, ja; som De vil; Deres penge er Deres.

PEER GYNT

Rigtig! De er mine og ingen fleres.
Opgør, så fort De har anker i bunden!!
Min fragt fra Pamama som kahytspassager.
Så brændvin til folkene. Ikke mer.
Gier jeg mere, kaptejn, kan De slå mig på munden!

KAPTEJNEN

Jeg skylder Dem kvittering og ikke juling; –
men undskyld; nu får vi storm for kuling.
(han går fremover dækket. Det er blevet mørkt; der tændes lys i kahytten. Sjøgangen tiltager. Skodde og tykke skyer.)

PEER GYNT

Holde en ustyrtelig ungeflok hjemme; –
ligge som en glæde i sindene fremme; –
følges af andres tanker på vej –!
Der er aldri nogen, som tænker på mig.
Lys i pladen? Det lys skal slukne.
Jeg vil finde på noget –! Jeg vil drikke dem drukne; –
ikke en af de djævler skal gå ædru iland.
Fulde skal de komme til kærringer og unger!
De skal bande; de skal slå i bordet så det runger, –
skræmme dem, der venter, fra vid og forstand!
Kærringer skal skrige og rømme af huset, –