Side:Peer Gynt.djvu/209

Denne siden er ikke korrekturlest

Var kanske sejren mere trolig

i Deres ovnskrog, lun og rolig?

PEER GYNT

Lad gå; – men Deres snak var gækkende.
Hvor kan De tro den virker vækkende?

PASSAGEREN

Hvor jeg er fra, der gælder smil
i højde med pathetisk stil.

PEER GYNT

Alt har sin tid; for tolder sømmeligt,
som skrevet står, for bisp fordømmeligt.

PASSAGEREN

Den sværm, som sover i aksens urner,
går ej til hverdags på kothurner.

PEER GYNT

Vig fra mig, skræmsel! Pak dig, mand!
Jeg vil ej dø! Jeg må iland!

PASSAGEREN

For den sags skyld vær uforsagt; –
man dør ej midt i femte akt.
(glider bort)

PEER GYNT

Der slap det ud af ham tilsidst; –
han var en tråkig moralist.
————————
(Kirkegård i en højtliggende fjeldbygd)
(