Denne siden er ikke korrekturlest
ved I visst, hans dølgsmålsstrev tiltrods, –
- den hånd, han skjulte, bar kun fire fingre. –
- Jeg mindes godt for mange herrens år
- en morgen; der blev holdt session på Lunde.
- Det var i krigens tid. I alles munde
- var landets trængsler og dets fremtids kår.
- Jeg var tilstede. Midt for bordet sad
- kaptejnen mellem lendsmand og sergenter;
- og gut for gut blev målt på alle kanter
- og skreven ind og tagen til soldat.
- Fuld stuen var, og udenfor på tråkken
- lød højmælt latter mellem ungdomsflokken
- Da råbtes op et navn. En ny kom frem,
- en, der var bleg, som sne på bræens bræm.
- Han kaldtes nærmere; han nåede bordet; –
- den højre hånd var hyllet i en klud; –
- han gisped, svælged, snappeded efter ordet, –
- men fant ej mæle, trods kaptejnens bud.
- Dog jo, tilsidst; og da, med brand på kindet,
- med tungen svigtende og atter rap,
- han mumlet noget om en siged, som glap
- og skar i våde fingeren af til skindet.
- Der blev i stuen stilhed samme stund.
- Man skifted øjekast; man trak på mund;
- man stened gutten med de stumme blikke.
- Han kente haglen, men han så den ikke.
- Da sto kaptejnen op, den gamle, grå; –
- han spytted, pegde ud og sagde: gå! –
- Og gutten gik. Man ved til begge sider,
- så der i midten blev en spidsrodsgang; –
- Han
