Denne siden er ikke korrekturlest
vandt tildørs; der satte han på sprang; –
- op bar det nu, – op gennem lund og lier,
- op gennem røsen, styrtende og hældende.
- Han havde hjemme borte mellem fjeldene. –
- Et halvår efter var det hid han kom
- med moer og spædebarn og fæstekvinde.
- Han bygsled jord etsteds på hejen inde,
- hvor ødemarken grænser op mod Lomb.
- Han gifted sig så fort som gørligt kun;
- han tømred hus; han brød den hårde grund;
- han kom ivej, hvad mangen agerflek
- fortalte, der den bølged gul og kæk; –
- ved kirken bar han den højre hånd i lommen, –
- men hjemme tror jeg nok de fingre ni
- fik trælle fuldt så sårt, som andres ti. –
- En vår blev alting revet bort af flommen.
- De slap derfra med livet. Arm og nøgen
- han tok på rydningsværket fat påny,
- og inden høsten kom, steg atter røgen
- ifra en fjeldgård, lagt i bedre ly.
- I ly? For flommen, ja – men ej for bræen;
- to år derefter lå den under sneen.
- Dog, mandens mod fik skreden ikke krøget.
- Han grov, han rensed, førsled, rydded grus, –
- og før den næste vintersne var føget,
- stod rejst for tredje gang hans ringe hus.
- Tre sønner havde han, tre raske gutter;
- i skole skulde de, og did var langt; –
- det gjaldt at nå, hvor bygdevejen slutter,
- igennem skaret, styrtende og trangt.
