Side:Peer Gynt.djvu/215

Denne siden er ikke korrekturlest

nu kender jeg dog, hvor godt det gør,

at høre forsikkret af kyndige røster:
slig, som du sår, du engang høster. –
Sig selv skal en være; om sig og sit
skal en kære sig både i stort og lidt.
Går lykken imod, så har en dog æren
af sit levnets førsel i samklang med læren. –
Nu hjemad! Lad vejen falde brat og trang;
lad skæbnen længe nok te sig spydig; –
gamle Peer Gynt går sin egen gang
og blir den han er; fattig men dydig.
(Han går)
————————
(Bakke med udtørret elveleje. En sammenstyrtet kværn ved elevn; grunden opreven; ødelæggelse rundt om. Højere oppe en stor gård.
Oppe ved gården holdes en auktion. Megen almue samlet. Drik og støj. Peer Gynt sidder nede på en grushoug på kværnetomten.)

PEER GYNT

Atter og frem, det er lige langt;
ud og ind, det er lige trangt. –
Tiden tærer og elven skær.
Gå udenom, sa'e Bøjgen; – en får så her.

EN SØRGEKLÆDT MAND

Nu er der bare skrammel igen.
(Får øje på Peer Gynt)
Er her fremmedfolk og? Gud signe, go'e ven!

PEER GYNT

Godt møde! Her er rigtig lystig idag.
Er her barselgilde eller bryllupslag?

DEN SØRGEKLÆDTE