Side:Peer Gynt.djvu/222

Denne siden er ikke korrekturlest

Frem trådte han i kappe med svajende flinger.

man muss sich drappiren, som tydskeren siger.
Men ind under kappen, – hvad ingen vidste, –
havde han forstået en gris at liste.
Og nu begyndte da præstationen.
Fanden, han keb; og grisen gav tonen.
Det hele blev holdt som en fantasi
over grise-tilværelsen, bunden og fri;
til slutning et hvin, som ved slagterens stik;
hvorpå kunsteren bukked ærbødigt, og gik.
Emne blev af fagmænd drøftet og dømt;
stemningen blev både lastet og berømt;
nogle fandt røstens udtryk for tyndt;
andre fandt dødsskriget alt for studeret;
men alle var enig om: qva grynt
var præsentationen yderst outreret.
Se det fik fanden, fordi han var dum
og ikke beregnet sit publikum.
(Han hilser og går. Der falder en usikker stilhed over mængden.)
————————
(Pinseaften. – Inde på storskogen. Længere borte, på en rydningsplads, en hytte med rensdyyrhorn over dørgavlen.)
(Peer Gynt kryber i holtet og sanker jordløg.)

PEER GYNT

Dette her er et standpunkt. Hvor er det næste?
Alt skal en prøve å vælge det bedste.
Jeg har så gjort, – oppe fra Cæsar
og nedover lige til Nebukadnezar.
Så skulde jeg dog gennem bibelhistorien.
Den gamle gutten fik ty til sin moer igen.