Denne siden er ikke korrekturlest
Sæt mig en tidlang hos ham med hoven; –
- et hundre år, om galt skal være;
- se, det er noget, en sagtens kan bære;
- thi pinen er jo dog kun moralsk,
- og altså vel ikke så pyramidalsk.
- Det er en overgang, som skrevet står,
- og som ræven sagde; – man venter; der slår
- en forløsningens stund; man træder tilbage,
- og håber imidlertid på bedre dage. –
- Men dette andet, – at skulle gå op
- som et fnug i en uvedkommendes krop, –
- dette støbeske-væsen, dette gyntske ophør, –
- det sætter min inderste sjæl i oprør!
KNAPPESTØPEREN
- Men, kære Peer, det trænges dog ej
- for småting at tage så volsomt på vej.
- Dig selv har du aldri været før; –
- hvad skiller det så, om tilgavns du dør?
PEER GYNT
- Har jeg ikke vært-? Jeg må næsten le!
- Peer Gynt har været noget andet, skal vi se!
- Nej, knappestøber, du dømmer iblinde.
- Kunde du syne mig i nyrerne inde,
- så vilde du træffe bare Peer og Peer,
- og ikke noget andet og heller ikke mer.
KNAPPESTØPEREN
- Det er ikke muligt. Her har jeg mine ordre.
- Se, her står skrevet: Peer Gynt skal du fordre.
- Han har budt sit livs bestemmele trods.
- I støbeskeen med ham som mislykket gods.
PEER GYNT
