Denne siden er ikke korrekturlest
- og så menneskene! De er ude på drab!
- Nej-Gud om de skal! Jeg kan ikke miste ham!
- O, den bytting; at fanden skulde friste ham!
- (vender sig til Solvejg)
- Ja, er det ikke rent utænkelig, sligt?
- Han, som stødt for med løgn og digt; –
- han, som bare i munden var stærk;
- han, som aldri har prøvet et dugeligt værk; –
- han-! En kunde både græde og le! –
- O, vi holdt sammen i nød og ve.
- Ja, for du skal vide, manen min drak,
- for bygden rundt med dårskab og snak,
- ødte og trådte vår velstand under fod.
- Og imens sad jeg og Vesle-Peer hjemme.
- Vi vidste ikke bedre råd, end at glemme;
- for det falder mig så svært at stå rigtig imod.
- Det er så fælt at se skæbnen under øjne;
- og så vil en jo gerne ryste sorgene af sig,
- og prøve som bedst at skyde tankerene fra sig.
- En bruger brændevin, en anden bruger løgne;
- å, ja! så brugte vi eventyr
- om prinser og trolde og alleslags dyr.
- Om bruderov med. Men hvem kunde tænkt,
- de fandens rægler skulde i ham hængt?
- (forfærdet igen)
- Hu, for et skrig! Det er nøkken eller draugen!
- Peer! Peer! – Der oppe på haugen-!
- (løber opover en liden højde og ser over vanedt. Indflytterfolkene kommer til)
ÅSE
- Ikke spor at se!
