Denne siden er ikke korrekturlest
DOVREGUBBEN
- «Nok», min søn, det kløvende, stærke
- ord må stå i dit våbenmerke.
PEER GYNT
- (river sig bag øret)
- Nej, men –
DOVREGUBBEN
- Det må, skal du her vorde herre!
PEER GYNT
- Ja, skidt; lad gå; det er jo ikke værre –
DOVREGUBBEN
- Dernest må du lære at sætte pris
- på vor jævne hjemlige levevis.
- (han vinker: to trolde med svinehoveder, hvide nathuer, o.s.v. bringer mad og drikke)
- Koen giver kager og studen mjød;
- spørg ej om den smager sur eller sød;
- hovedsagen er, det får du eh glemme,
- den er brygget herhjemme.
PEER GYNT
- (støder sagerne fra sig)
- Fanden med eders hjemlige drik!
- Jeg vænner mig aldri til landsens skik.
DOVREGUBBEN
- Bollen følger med, og den er af guld.
- Hvo guldbollen ejer, han er datter min huld.
PEER GYNT
- (grundende)
- Det står jo skrevet: Du skal tvinge din natur; –
