Side:Peer Gynt.djvu/77

Denne siden er ikke korrekturlest

DEN GRØNKLEDTE

Tør du bande på det?

PEER GYNT

Både dansen og spillet
var katten kore mig, riktig pent.

DOVREGUBBEN

Det er underligt med den menneskeart;
den hænger i så mærkværdigt længe.
Får den i dyst med os en flænge,
sætter den vel ar, men den heles snart.
Min svigersøn er nu så føjelig som nogen;
villig har han kastet kristenmandsbrogen,
villig har han drukket mjødpokalen,
villig har han bundet bag på sig halen, –
så villig, kort sagt, til alt, hvad vi bad ham,
at trygt jeg tænkte, den gamle Adam,
var engang for alle på porten jaget;
men se, med et har han overtagt.
Ja-ja, min søn, så må du i kur
mod denne hersens menneskenatur.

PEER GYNT

Hvad vil du gøre?

DOVREGUBBEN

I venstre øjet,
jeg risper dig lidt, så ser du skævt;
men alt det du ser, tykkes gildt og gævt.
Så skærer jeg ud den højre ruden –

PEER GYNT

Er du drukken?