Denne siden er ikke korrekturlest
DEN GRØNKLÆDTE
- Min Peer, du er faer før året hælder.
PEER GYNT
- Luk op; jeg skal ud.
DOVREGUBBEN
- I et bukkeskind,
- får du ungen efter dig.
PEER GYNT
- (tørrer sveden af sig)
- Gid jeg var vågnet!
DOVREGUBBEN
- Skal han skikkes til kongsgården?
PEER GYNT
- Skik han på sognet!
DOVREGUBBEN
- Godt, prins Peer; den sagen blir din.
- Men den tind er sikker, at gjort er gjort,
- item at din afkom vil vokse;
- sligt blandigskræ vokser urimelig fort –
PEER GYNT
- Gubbe, vær nu ikke strid som en okse;
- vær rimelig, jomfru! Tag mod forlig.
- Du skal vide, jeg er hverken prins eller rig; –
- og enten du så vil målde eller veje mig,
- kan du tro du vinder ikke stort ved at eje mig.
- (Den grønklædte får ondt og bæres ud af troldpiger)
DOVREGUBBEN
- (ser en stund på ham med høj foragt; derpå siger han)
- Hiv ham i kans mood bergvæggen, børn!
