Denne siden er ikke korrekturlest
var den gamle; men stridere var retten; –
- der var ikke hjælp og der var ikke nåde;
- Peer var borte; ingen kunde mig råde.
KONEN
- Her i stuen får I dog sidde til jer død.
ÅSE
- Ja; katten og jeg, vi får nådsensbrød!
KONEN
- Gud bedre jer, moer; han, Peer, blev jer dyr.
ÅSE
- Peer? Jeg mener, du er ørsk og yr!
- Ingrid kom jo velberget hjem tilslut.
- Det var ligest, de havde holdt sig til fanden; –
- han er brotsmanden, han, og ingen anden;
- den styggen fristed min stakkars gut!
KONEN
- Var det ikke bedst, der gik bud efter presten?
- Der står værre til, end I kanske tror.
ÅSE
- Efter presten? Å jo, jeg mener det næsten
- (farer op)
- Men nej-Gud om jeg kan! Jeg er guttens moer;;
- jeg får hjælpe; det er ikke mer end jeg pligter;
- lage det som bedst, når de andre svigter.
- Denne kuften har de skænkt ham. Den får jeg lappe.
- Gud give, jeg også turde skindfellen nappe!!
- Hvor er hoserne?
KONEN
