Denne siden er ikke korrekturlest
Bud har du skikket med Helga lille;
- fler kom efter med vind og i stille.
- Bud bar din moer i alt hun fortalte,
- bud, som yngled, der drømmene dalte.
- Nætterne tunge og dagene tomme
- bar mig det bud, at nu fik jeg komme.
- Det blev som livet var sluknet dernede;
- jeg kunde ikke hertefyldt le eller græde.
- Jeg vidste ikke trygt hvad sind du åtte;
- jeg vidste kun trygt hvad jeg skulde og måtte.
PEER GYNT
- Men faer din?
SOLVEJG
- På hele Guds vide jord
- har jeg ingen at kalde for faer eller moer.
- Jeg har løst mig fra alle.
PEER GYNT
- Solvejg, du vene, –
- for at komme til mig?
SOLVEJG
- Ja, til dig alene;
- du får være mig alt, både ven og trøster.
- (i gråd)
- Værst var det at slippe min lille syster; –
- men endda værre at skilles fra faer;
- men værst ifra dem, som ved brystet mig bar; –
- nej, Gud forlade mig, værst får jeg kalde
- den sorg at skilles fra dem alle, – alle!
PEER GYNT
