nævnt det, —; dette Ord, som Langestrand hidtil kun kjendte af Aviser og Rygter:
Strikke — var der mange, som udtalte det.
Langestrand var forbauset.
Arbeiderne var halvt om halvt forbauset over sig selv; der var kommet et nyt Moment med i deres Tankegang. Men netop dette ny egged og lokked og maned videre.
Og Byens mere uinteresserte Borgere og Borgerinder var forbauset. De forstod ikke — —, de kunde ikke rigtig samle — —; men at noget nyt, noget uberegneligt noget holdt paa at trække op, det følte de. Og de rysted paa Hodet.
Og Brugsherreme var i høi Grad forbauset. — Nu ja, fra først af mødte de det gryende Uveir med et overlegent Smil. Men da de mærked, at Bevægelsen tog Fart, blev de sint, sint for ramme Alvor. De satte sin mer eller mindre ægte Havanneser iveiret og jog harmfulde Røgskyer ud gjennem sineNæsebor. — Og deres Brug damped endnu vældigere, med Skorstenene stolt mod Sky som kjæmpemæssige Cigarer. — «Fan fortære,
