saa siden enkeltvis fjernes og Hullerne stoppes med dygtige Arbeidere fra Humlevik Brug, — det vilde være en sand Sælebot for dem, som en tung Skjæbnes Tilskikkelse saa pludselig havde sat ud af Virksomhed, — de vilde kysse paa Haanden og takke til, de. — Forresten holdt man det gaaende med velvillige Antydninger, uden bestemte Løfter. — Og saa vilde man nok lidt efter lidt faa de springske Folerne til at gaa pent i Tøm igjen.
Dette Fremlægg vandt da ogsaa omtrent udelt Tilslutning.
- Men paa Madam Henriksens Sal samledes om Kvælden godt og vel et Hundre Mand — vistnok kun en liden Brøkdel af Langestrands samtlige Brugsarbeidere.
Per Amundsen — der i de sidste Uger havde arbeidet som Muddergraver ude paa Havnen og vært stadig og ædrulig over Forventning — havde mødt frem, rigtignok for Anledningen igjen temmelig opstivet.
Ogsaa Oluf Rundstrøm havde vidst at skaffe sig Adgang.
Det lod til at trække i Langdrag med at faa nogen almindelig Forhandling op; men der var ivrig Passiar Mand og Mand imellem og gruppevis.