«Holdt Kjæft! — og pak dei! — jei har inte
mere med dei aa bestille. Pak die, sier jei! —
Men jei skal, Herren forsørje mei — —! Dere
vil jo true Folk tell inte aa arbeide, ossaa?»
«Ja, det vil vi!»
«He! — true, dere? — ser du den, du? Grisen!» — Han trak en Revolver frem og rysted den i Luften henimod Stensen
Denne gik ham tæt ind paa Livet.
«Skjyter Di, saa er det det sidste, Di gjør her i Verden, — forstaar Di det? Om Di ossaa dræper ên eller to a vors, saa er her nok igjen tell aa slaa Skallen inn paa Dere og rive Dere i Stumper og Filler. — Slipp den der! — slipp den! — nei inte stikk den i Lommen, — slipp den bent ner, der Di staar!»
Arbeiderne havde fiokket sig sammen om de . to, og Ringen blev efterhvert trangere.
«Slipp den, sier jei!»
Og Pistolen faldt ned ved Wang-Melteruds Fod.
«Se saa! — hvor er Magta Deres, naa? — Fommeln!»
Rygtet om disse Optrin gik som en Løbeild over Byen. Høvlerimester Torgersens Afskedigelse og ikke mindre den Omstændighed, at Wang-
