Side:Per Sivle - Streik.djvu/133

Denne siden er korrekturlest


Saa kom Politifuldmægtigen. Han brugte skarpe Ord.

En dump, knurrende Mumlen svared ham; og i næste Øieblik skar en stærk Røst igjennem:

«Nei, vi gaar inte, før vi faar Kammeraterne vores ut!»

«Nei, vi gaar inte! — de skal ut igjen! — ut igjen!» lød det.

«Er dere gal, Mennesker? — vil dere true dere frem mot Politiet? — det blir dere en farli Spas!»

«Det faar inte hjælpe — Kammeraterne vores skal ut!» — «Ja-a-a det skal de! — det skal de!»

«Jasaa naa!» — Han blaaste i en Signalpibe, og godt og vel et Snes Mand, Konstabler og hvervede om hverandre, kom ud.

«Fremad Marsch! — gaa paa! gjør ryddigt!»

Troppen havde øiensynligt sine Betænkeligheder.

«Naa da? — jei gaar jo sell med; — marsch!»

Jo, saa bar det da fremover, om just ikke i Stormskridt.

Folkemassen vêg uvilkaarligt noget tilbage.

«Se saa! — nu hjælper det; — bare frem!»

Da var der ên, som raabte: