«Neigu om vi længer lar vors jage som en
Saueflok, lel! — Paa dem, Gutter!»
«Ja! — ja! — Paa dem! — paa dem! — Hurra! — hurra!»
Som en Stormbølge vælted Mængden forover, mens Politifolkene over Hals og Hode søgte tilbage til Raadstuen. — Det lykkedes ogsaa de allerfleste at komme unna, — Politifuldmægtigen var den sidste, der fik redde sig ind, hvorpaa han dreied Nøglen om; men det venstre Skjøte af hans Uniformskjole blev tilbage nedenfor Trappen, i en ung Sagarbeiders Næve.
Desuden havde de streikende faat Klo i to Konstabler og en hvervet Skomager. Og disse Stakkarer fik nu undgjælde; man slog og man sparked.
«Aa, for Guss Skyll, spar Livet! — hus paa Kona mi og alle Barna!» klynked Skomageren.
«Naa ja, Gutter, vi faar da inte slaa dem ihjel, heller!» sagde en. «De klarer sei med det, de har faat, tænker jei. — Lat vors heller se tell aa faa Kammeraterne vores ut!»
Dermed lod man de tre slippe, efterat først Sablen var Skomageren frataget og brudt i Stumper.
