Stensen og Per Amundsen og de to andre Arrestanter kunde smutte ud, hvorefter der igjen ilsomt blev lukket og laast.
En Orkan af Hurraer hilste dem.
Stensens Klær var — som nævnt — i en høist miserabel Forfatning. Busserul, Vest og Skjorte var flænget, saa det bare Bryst stak frem. Men Per Amundsen fandt paa at dække Aabningen ved Hjælp af Politifuldmægtigens Kjoleskjøte og nogle Knappenaale, — hvilket vakte umaadelig Jubel.
Opløbet havde ganske taget Magten i Langestrand.
Politiet var glad til, det slap med at holde sig væk.
Byens Bedsteborgerskab var skrækslaget, fyldt af bange Forventninger; det holdt sig inde i sine Reder, tildels bag stængte Porte og omdreiede Gadedørsnøgler. Ingen Herskabsvogne kjørte ud i den lyse, milde Kvæld, og Damernes spraglede Vaartoiletter lod sig ikke som ellers se paa Promenadeveien oppe under Byaasen.
—Tre forskjelligartede Strømdrag kom snart frem inden den sammenstimlede Menneskemasse.
Brugsarbeiderne toged afsted for at tale et
