Endnu to Gange (jævnfør Langestrands
Politivedtægter Kap. 1, § 7 og Grundlovens § 99)
gjentog Byfogden den samme Lekse.
Men nu var Spektaklet kommet op; sidste Gang blev Byfogdens Stemme ganske overdøvet af Støi og Skraal. — «Ja tak, vi vêt det, naa!» — «Inte bry dei, Svarten!» — «Det er inte saa farli, som han truer tell, Gutter! — for Kongen er over i England, og de tør inte bruke skarpt, før de faar Ordre fra ham!»
— «Fæld Bajonet!»
Og halvhundre Bajonetter rettedes mod den boblende Folkemasse.
Men som skede det paa samme Kommandoraab, kom i selvsamme Øieblik en Puksténs-Byge susende mod Militæret.
Saa var Slaget paa Langestrands Torv i fuld Gang.
Byfogden og Politimesteren fik saavidt bjerge sig ind i en Gjørtlerbutik, hvis Eier beredvillig slog Slaa for Døren.
—Soldaternes Stilling var sletikke lystelig. Allerede i den første Puksténs-Omgang havde adskillige af dem faat Mên; og de forlangte Ordre til at gaa paa.
