Og som ved et Trylleslag var Torvet ryddet.
— Saa en Razzia med fældet Bajonet gjennem Gaderne paa begge Sider af Broen.
— Dermed var Juni-Revolutionen i Langestrand knust og kvalt.
Politistyrken var allerede i travl Virksomhed med at høste og bjerge ihus en rigelig Efterslæt, — saa rigelig, at Laderne i Raadstuens Arrestafdeling var fulde og vel saa det, før Kvælden kom.
— Og Langestrands Bedsteborgerskab aanded atter frit. Det turde uden Frygt lade sine mandlige og kvindelige Repræsentanter overvære den Akt, at fire Konstabler løfted Herregud i Kaalrabien op paa en Dragkjærre og trak afsted med ham ind i Raadstuens Gaardsrum.
Politimesteren og Byfogden — begge med restitueret Embedsværdighed i Ansigt og Holdning — kom ud og stilled sig ved Kjærren, mens en tilkaldt Læge i en Fart fik konstateret, at den gamle Mand var død; han havde faat en Kugle i Brystet.
— Men Provst Carlsen, som ogsaa var kommet til, hæved høitideligt Haanden og lod den synke i Retning af Liget, idet han sagde:
«Syndens Sold er Døden.»
