Wang-Melterud stilled sine Folk den Ekstrabetingelse,
at forsaavidt de var Medlemmer af
Arbeiderforeningen havde de værsgod at melde
sig ud. — Og han besegled Freden med følgende i
Tirade:
«Naar ret var, saa skulde egentli hver eneste Kjæften af dere paa Tugthuset — forstaar dere? — Og kommer dere med noe Vrøvl igjen, saa Fan gale mei — —!»
Arbeiderne dukked Nakkerne og gik uden at kny hen og tog fat hver paa sin vante Dont.
Og snart steg igjen de blaagraa Røgsøiler iveiret fra Brugenes Skorstenspiber, Sagbladene snerred, Høvlene hylte, — Langestrand var atter Langestrand, kanske dog med den Forskjel fra før, at der var mere af Spioneri og mere af slikkende Sledskhed, flere, som krøp i Blik og krøp i Ord og lagde ondt ind for sine Kammerater.
En Sættedomstol blev beskikket til at tage de langestrandske Streike-Sager under Behandling. Og den malte raskt unna, baade hvad Forhør og Domme angik.
Det var en almindelig Forekomst under Forhørene, at Tiltalte søgte at vælte saameget som muligt af Skylden over paa andre.
