Straffen blev gjennemgaaende ikke tilmaalt
efter Lovens strengeste Ordlyd. De allerfleste
slap med Fængsel eller Bøder. 7 Stykker var
der dog, som fik Strafarbeide, — blandt dem var
Stensen, som fik 1 Aar, Oline Larsen og Oluf
Rundström henholdsvis 2 og 4 Aar. — Rundström
præsterte under Forhøret en salvelsesfuld Tale
om Sveas olycklige Son, som i et ubevogtet
Ögonblick havde bukket under for en ond
Andes lumske Indskydelse, och saa för detta
Brennvinet, detta elaka Brennvinet, — men som
nu hoppades: inte alls bara Rättfärdighet — ack
nei! — utan først och fremst Barmhertighet hos
det ädla, det högsinnade Broderfolket her vestanom
Kjölen.
Men hans Veltalenhed faldt rent i Staver, da Administrator spurgte ham, om han ikke tilfældigvis skulde kjende en vis Olaus Gustafson, som for ca. to Aar siden blev efterlyst for Bedrag og Overfald oppe paa Røraas.
Per Amundsen stod frem for Sættedomstolens Skranke.
— «Deres fulde Navn?»
«Per Heifallera Amundsen.»
«Di er da ikke døbt Heifallera?»
