«Jo, jei har ofte tænkt det, jei, at han inte
kunde være rekti i Hue; for stundom saa bandte
han og skrek og huserte værre enn som en Tryntyrk,
og straks derpaa igjen saa graat han og var
saa mjuk som et Barn.»
En Læge, som fik sig Sagen forelagt, turde ikke paatage sig at sige det afgjørende Ord; men det var paa hans Raad, at Per Amundsen under Bevogtning af en Politibetjent sendtes afsted for at indlægges til Observation paa Gaustad Sindbssygeasyl.
Torgersen blev sat paa fri Fod.
Thi som det kom til Stykket, havde Wang-Melterud intet andet at irettelægge for sin Angivelse, end at Torgersen havde vært Ordstyrer paa Streike-Mødet, og at saa Wang-Melterud derfor «trodde» og «antog» — — —
De to Tomtearbeideres Forklaring løb ud i bare Vaas.
— «Naa, ja ja,» sagde Administrator, «Di har altsaa aldeles ingen Befatning havt med dette Puksténs-Spektaklet, Di, Torgersen?»
«Nei,» svarte Torgersen paa sin rolige, noget langsomme Maade; — «for det blir saa allikevel inte med Pukstein i Næverne, at vi Arbeidere vinner os vor Ret.»