Det var den sorte Cichorie-Kaffes og det bare Brøds Tid i Langestrands Fattigkvarterer. — Det er ikke blot den fornemme Verden, som har «Saisoner», — Fattigfolk har sine, de ogsaa.
Per Amundsen var Søn af en Tomtearbeider, og havde tidlig lært, hvad det vil sige at sulte.
Paa Skolen blev Læreren snart opmærksom paa bans gode Evner og store Lærelyst; han tog sig af ham i særlig Grad, gav bam endog Privatundervisning og laante ham Bøger. Vintren efter sin Konfirmation fik han Anledning til at besøge en Aftenskole. Og det var ret respektabelt, hvad han paa den Maade fik lært. Han skrev en smuk Haand, hans Stil var let og upaaklagelig korrekt, og i Regning var ban særdeles flink. Per Amundsen var endog Mand for at lage fornøielige Viser, som han selv med stor Bravur foredrog; ên af dem — en harmløs Lokalrevy — kom til og med i Trykken og blev solgt for to Skilling Stykket paa Langestrands Gader. Flere af hans Viser gik paa «Fallera»-Melodien, — og saa gav man bam Opnavnet «Heifallera». — Han var glad i Selskab, munter og godlidelig og havde mange Kammerater; det traf en Gang imellem, at han
