Ja saadan en Vinter — med slig en ustyrtelig Snemængde og slig en Kulde! Sneen hobed sig op Lag paa Lag, og Gader og Veie saa ud som Halvtunneller — der atter og atter maatte aabnes; for ret som det Var kom Nordenvinden med en Snekave foran sig farende ned gjennem Stangeland-Skaret og lukked dem. Gamle Folk sagde, at slig en Snevinter kunde de ikke mindes.
Og saadan som Frosten bed og stak og skar i hver eneste bar Hudflæk, den var istand til at lede op. — Endog Oscar Andrésen gryssed sig, naar han om Eftermiddagen steg ud af sit lune Hus — i Kravestøvler, Skrubskindspels og Skindlue, forat kjøre sin vante Tur ned til Byens Klubb. Han gryssed sig; — og dog var det bare den brunrøde, spidse Næse med den store, rødbrune Knebelsbart forneden og to blaa Brilleglas for-
