og Sko paa den ene Fod — bare stundende efter, at Far skulde komme hjem fra Skomageren med den anden Sko, hvorpaa en Grime var løsnet.
Men Olaves skreg: «Vil inte ha Vann paa Halsen! — hu hu hu! — denner ne paa Dyggen ossaa!«
«Naa naa, bare vær snil Gut, du Olaves, og inte skrik. For naa kommer snart Papa hjem med noe godt tell dei; og saa skal du endda faa det pene Tørklæ dit om Halsen!»
— Indenfra Stuen lød det alt i et: «skrr-rrap-skrap»; — det var i Bedstefaderens rødgraa Skjægbuster, det skreg.
Der fór Ole hinkende over Gulvet, paa en Sko og en Strømpelæst.
«Vil du la være aa søle tell Strømpen din, du!»
Ole smutted ind til Bestefaderen, men kom styrtende ud igjen: «Mor, Mor — Bedstefar, blør! — Bedstefar blør!»
«Jøsses!» — Jensine sprang til.
«Aa nei, det er inte farli. Jei rispa mei bare litegranne paa Kjakan og Haka med dennane Fillekniven.»
Saa kom Kristoffer, og Ole fik sin Sko, og han og Olaves hver sin Toøreskage. — Om lidt kom ogsaa Hans Teodor. Han bar nogen Pakker
