mand. »Trøierne a, — og i Vanne, Gutter, vi faar se aa svømme over!» lagde han til.
«Men jei kan inte svømme, jei!» sagde Talleberg.
«Ja, det blir værst for Dere sjøl!»
«Hvem af dere vil ta mei paa Ryggen og svømme over med mei? — jeg gir tyve Kroner — — femti — — — hundre, da!»
«Aa nei, her har enhver jagu nok med aa berge sei sjøl!»
«Tusen Kroner! — — se her, hele Pengeboka mi, da! med over halvannet Tusen Kroner i! — — — Fan ita, der fôr de jagu!» skreg han, da de andre hopped ud i den dybe Strøm. — — «Send en Baat, da! — send en Baat!»
»Hop uti og la det staa tell!» raabte én op.
«Jei tør inte! — jeg har saan Skræk for Vanne! — Send en Baat! send i Jessu Nam en Baat!»
Han stod alene igjen oppe paa Prammen. Thi to andre, som heller ikke kunde svømme, nemlig Hans Teodor og Sagstyrer Vik, havde vovet Forsøget at springe op mellem de flammende Stabler. Vik rak ikke frem — hans forkullede Legeme fandtes næste Dag paa Brandtomten. Hans Teodor kom derimod igjennem,
