Side:Politisk-virksomhet-fra-1513.djvu/2

Jer, som jeg elsker som mig selv . . ." Der er en del om fælles venner og privataffærer; men snart sætter det ind med politik. Fremfor alt er der tre breve med vidtløftig, men klar utredning av situatio- nen. Og her hævder Machiavelli straks at paven bør vælge sig en bestemt fiende -- den nemlig som er den fælles fare for ltalien, for alene den vilde for- maa at holde alliancen levende for længere tid. Denne bestemte fiende og fælles fare er Tyskland - ,,kittet som kunde holde dem sammenknyttet", som han kalder det i et av sine første breve fra 1513, skrevet straks efter at han er ute av tortur- kamret; paven burde søke at faa istand forbund med Frankrike, Spanien og Venezia, det blir i længden det eneste sikre dæmme imot tysker-flommen, - ,,dersom jeg var pave," lægger han ofte til’ Vettori er ikke en langtskuende statsmand, og slet ikke nogen energisk; han lever for dagen og helder til tyskven- lig politik. Men virvaret føler da ialfald han, og skriver efter gode raad. Et par maaneder efter ovennævnte brev er der et nyt fra Machiavelli til ham, som begynder slik: ,,1 ønsker ikke at denne stakkars franske-kongen skal faa igjen Lombardiet: jeg skulde ønske det. Jeg er ræd, jert ikke’ønske og mit ønske ikke har samme grundlag av naturlig sym- pati eller lidenskap, - som altsaa faar Jer til at si nei og mig til at si jo. I støtter jert nei med paa- stand om at det er større vanskelighet ved at skape fred, naar kongen faar vende tilbake til Lombardiet’ Jeg paastaar, for at støtte mit jo, at saa er ikke til- fælde, men at, naar freden er sluttet paa det vis 214 som jeg sier, vil den bli tryggere og varigere ." Saa gaar han atter ind paa de enkeltheter som efter hans mening godtgjør at Frankrike er den eneste natur- lige alliance for paven. - Et par uker senere er der atter et brev som svar paa et meget langt fra Vettori, som holder paa sit, men dog ønsker yderligere rede- gjørelse, tydeligvis i en uklar følelse av at han og alle har uret. Machiavelli gaar mer og mer i detalj ; denne gang leverer han ogsaa skarpe og litet flatte- rende portrætter av Europa’s regjerende fyrster - momenter som ogsaa maa tas med i beregningen; Han sier: ,,Vi har en klok pave, og dertil myndig og respektert; en ustadig og letbevægelig keiser (c : Maximilian); en foragtelig og feig franske-konge (e: Ludvig XII); en mut og gjerrig spanske’konge; en rik og raa og ærelysten Englands-konge (", H"n- rik VIII); schweizerne, dyriske og seirssæle og hov- modige; og vi italienere er fattige, forfængelige og krypende ." Dette er det fyrste- og menneske- materiale som foreligger; det er just ikke løfterikt. Og dette brev ser da heller ikke videre lyst paa fredens mulighet. Veien er imidlertid i hans øine likefuldt den samme: Forbund med Frankrike: ,,. Og er ikke Frankrike tilstrækkelig, saa ser jeg ialfald ikke anden utvei; og da vil jeg med Jer sætte mig ned til at begræde vor undergang og trællekaar, som nok kommer engang i vor tid, om det ikke netop kom’ mer idag eller imorgen . .. " Utpaa vaaren næste aar er der atter et politisk brev fra Machiavelli; i mel- Iemtiden har brevene dem imellem væsentlig inde- holdt privat-affærer, tildels mandfolke-anekdoter av 215