Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/111

Denne siden er godkjent

af 11te Aarhundred af en Mand — jeg burde have sagt, af Mænd — fra Svealand, snarest fra Upland, en Mand, som havde været i Væringernes Flok. Dette har senere gjældt som et fastslaaet Resultat.

*

I Tilslutning til min Begrundelse af, at Indskrifterne var fra Tiden omkring Midten af 11te Aarhundred, søgte den tyske Historiker Gregorovius, P. A. Munchs Ven, i sin Bog «Geschichte der Stadt Athen im Mittelalter», (Stuttgart 1889) at henføre dem til et bestemt Aar. Han ytrer omtrent følgende: De normanniske Eventyrere, som paa Marmorløven har foreviget Efterretningen om sit flygtige Ophold i Piræus, kan ikke have været sædvanlige Reisende eller Sjøfolk og Handelsmænd; thi Havnevagten vilde neppe have tilladt sligt. Runerne er indhuggede omhyggelig, med Kunst og derfor i god Ro. Men dertil kunde nordiske Mænd finde Tid, dengang da Basilius Bulgarernes Bane var i Athen. Varægernes keiserlige Livvagt var allerede oprettet i 10de Aarhundred i Konstantinopel. Basilius har derfor utvivlsomt bragt denne med sig til Athen. Han selv indskibede sig i Piræus til Konstantinopel. Der er derfor ingen mere passende Leilighed, ved hvilken Runeindskriften kan være bleven indhugget, end Aaret 1018.

Saavidt Gregorovius. Jeg kan ikke være enig heri. For det første tilsteder Indskriftens Eiendominelighed efter mit Skjøn ikke at gjøre den saa gammel. Den kan vistnok ikke være ældre end Midten af 11te Aarhundred men er, hvad jeg i det følgende skal begrunde, snarere fra en Stund udi anden Halvdel at 11te Aarhundred.