De Aftryk, jeg fik taget, er ikke heldige. Kunde jeg faa bedre Aftryk eller kunde jeg bo i Venedig i længere Tid, saa kunde jeg her udrette mere. Det jeg nu tror at have læst og tydet, er i mange Stykker usikkert; dog, som jeg tror, fuldstændigere og rigtigere end det, mine Forgjængere har givet.
Jeg gik til Arbeidet med ringe Haab om at kunne udrette noget, men fik klaret mere end jeg kunde ventet. Snart kom jeg til Overbevisning om, at Runerne i venstre Slyngning dannede Vers. Dette hjalp langt paa Vei. Saa fandt jeg, at Indskriften paa høire Side endte med de to samme Ord som Indskriften paa venstre Side. Deraf fulgte, at de to Indskrifter hører sammen, tværtimod Undsets Mening, og at de begge er i Vers. Jeg tror at have fundet, at der paa hver af de to Sider er indridset en Strofe bestaaende af 8 Verslinjer. Linjerne, der er forbundne ved Allitteration, bestaar oftest af 6 Stavelser og ender paa tostavelses Ord. Dette er et Versemaal, som flere Gange er fundet i svenske Runeindskrifter. Den Linje, hvormed de to Strofer ender, danner som etslags Omkvæd; i den første: Umkil á vann fiarán «Holmkel vandt der rigt Bytte». I den anden: Sakar á vann fiarán «Sakar vandt der rigt Bytte». Den poetiske Fremstilling er enkel og ukunstlet. Kun faa Udtryk som vigroðinn «kamprødfarvet» om Høvdingen, som i Kampen er segnet i sit Blod, løfter sig over den jævne fortællende Fremstilling.
Herefter skal jeg oversætte paa Prosa den hele Indskrift som jeg har troet at kunne læse og tolke den. Meget heri er usikkert, uden at jeg i det enkelte kan angive dette.
