seet, ligesom Wülfing ofte forekommer som Mandsnavn i Tyskland i gamle Dage. Men ulfunks kunde ogsaa forstaaes som et poetisk Appellativ om Haakons Søn og Hævner Ulvungen, ligesom Brynhild, da hun ægger Gunnar til at dræbe Sigurd Favnesbane og hans Søn, siger: Lad Sønnen fare i Faderens Følge; længe den unge Ulv skal ei fostres. Ialfald maa Ulvungs Mænd have staaet i et nært Forhold til Haakon; de har Bod at kræve for hans Død.
Ulvungs Mænd fik i Piræus’s Havn længe efter Haakons Fald høre om hans Død. Det siges ikke udtrykkelig, at han faldt i Piræus. Dette ligger dog nærmest at antage. Det kan ialfald ikke have været i Norden, at han faldt og blev hævnet, men det maa have fundet Sted i græske Farvande.
Indskriften siger, hvis jeg har læst den rigtig, at de nordiske Krigere til Bod for Haakons Fald solgte mange Grækere som Trælle, erobrede og plyndrede Handelsskibe og røvede meget Gods i Landet. Haakon maa derfor være falden i en Kamp mod Grækere.
For at bestemme Indskriftens Tid maa vi sammenligne den med Indskrifter i Sverige.
Hildebrand sætter de lndskrifter, der har Runebaand af samme Type som de paa Piræus-Loven, til den Stenkilske Æts første Regjeringstid, altsaa til 1060 og Tiden nærmest derefter. Jeg har søgt at vise, at en Indskrift i Upland indeholder Kong Haakon den rødes Navn og derfor sandsynlig er fra omkring 1070. Men denne Indskrift har Runen 
overalt, hvor denne Rune konsekvent kan bruges. Piræus-Indskrifterne har derimod aldrig og tilhører derfor en yngre Indskrifttype.
