Men dette er en Tid, hvorover Historiens Dagslys endnu
ikke falder. Lyslevende og i fuld Virksomhed ser vi
Nordboerne først i Vikingetiden, da de har fløiet ud hver med
sit Præg og hver til sin Kant til fremmede Lande. Og
hvilken Kraft udfolder de ikke her for vort undrende Øie!
I Vikingetiden bliver Nordmændene Herrer i Irland og over store strekninger al Skotland og England. Efterat have fundet Vei til Island og Grønland, opdager de Nord-Amerika og søger at sætte sig fast der. Lovbunden Ordning og retslig Fasthed medbringer de overalt. Fredelig Handel og Sjøfart blomstrer op i Krigernes Vei. Borgeren finder Værn under de Mure, som de bygger. Digtere følger deres Høvdinger og kvæder i dybe, kraftige Ord om gamle Dages Stordaad. Let modtagelige lytter disse Vikinger til fremmed Digtning og optager fremmed Kunst. Men alt det fremmede omskaber de med kraftig Selvstændighed og rig Fantasi.
I Irland og England mødes Nordmænd og Danske. Snart slaas de i blodig Kamp som bidske Hunde, snart følges de ad som Kamerater til fælles Vinding.
Danskerne bliver Englands Herrer. Enten Danskerne eller Nordmændene eller begge i Forening erobrer og disse Normænners Ætlinger vinder for alle Tider Englands Krone.
Tidligst i Norden har vistnok en ordnet Stat dannet sig i Sverige. Ved Østersjøens Indlandshav er Sjøfarten tidligst blomstret op. Gotland har fra ældgammel Tid været Nordens vigtigste Kulturcentrum, derfra drog sjøfarende Mænd tidlig viden om mod Vest og mod Øst. Svenskerne drog dog mest mod Øst. Fra Mälarens Strande
