Værre var dog en anden Kjendsgjærning, som man
længe søgte at stikke under Stol, men hvis Røst talte for
tydelig til at den kunde undertrykkes. I Harald Hildetands
Hær er der en Mand, der udtrykkelig betegnes som Islænding,
og han kommer sammen med en Flok af Mænd,
som er dygtige i Skaldskab. Og i Rings Hær nævnes en
Flok Islændinger, Mænd med Navne der almindelig brugtes
hos Islændingerne som Grim, Berg, Ravnkell; Mænd fra
islandske Bygder, fra Midfjord og Skagafjord. Ogsaa en
Mand i denne Flok betegnes udtrykkelig som Skald.
Altsaa islandske Skalde deltagende i et Slag, som stod omkring Aar 730, omtrent halvandet hundred Aar før Island blev fundet og bebygget af Nordmændene!
Og denne Kjendsgjærning, som er saa betegnende for Braavalla-Slagets hele Forhold til Historien, er ingenlunde enestaaende.
Blandt Hildetands vendiske Krigere, er Toke fra Jom, medens dog Jomsborg paa Øen Wollin, hvortil Palna-Tokes Navn er knyttet, først blev grundlagt i Harald Blaatands Tid, i 10de Aarhundred.
Naar den Fortælling, fra hvilken vi kjender Braavalla-Slaget, indeholder slige Ting, kan dens Forhold til Historien ikke være tvivlsomt. Den er simpelthen uhistorisk.
Erkjendelsen heraf fik første Gang sit klare og bestemte Udtryk,da den danske Oldforsker Edvin Jessen i 1862 udgav en Afhandling, hvori han formulerede og forsvarede følgende Paastande: Braavalla-Kampen vedkommer hverken Historie eller Etnografi. Dens Tid er ubestemmelig.
At Braavalla-Slaget er uhistorisk, staar siden den Tid fast. Da man havde faaet Øiet op herfor, fik man snart
