Side:Populær-videnskabelige foredrag.djvu/89

Denne siden er godkjent


Men jeg finder ikke denne Meddelelse fuldt paalidelig, da det Skrift, hvori den forekommer, sammenblander Personer fra vidt forskjellige Tidsaldre.

Alexander Bugge gjør opmærksom paa, at garda, d. e. Gaard, der i gammelirsk kun forekommer, hvor der er Tale om Nordboer, findes to Stedsnavne i Clonmacnois af hvilke det ene nævnes allerede 1024. Nordboerne har siden Turgesius’s Tid aldrig været Herre i længere Tid i Clonmacnois. Dette Sted laa midt i Irland. Det havde en navnkundig Munkeskole, hvor ogsaa Fremmede, f. Eks. Angelsakseren Alcuin søgte hen. Naar der her allerede i 1024 forekommer et Stedsnavn paa garda, som vidner om, at en Nordbo har boet der, synes man at maatte slutte, at Nordboer allerede i Begyndelsen af 11te Aarhundred har studeret ved Munkeskolen i Clonmacnois.

I de fire Mestres Aarbøger nævnes under 1011 (d. e. 1012) som død Conmhach Tomhrairs Ætling, der kaldes «Præst- og Hovedsanger i Clonmacnois.» Hans eget Navn er irsk, men hans Stammefaders Navn nordisk. Om den vilde Hedning Broder, som i Clontarf-Slaget 1014 dræbte Brian, siges det i Njaals Saga, at han havde været Kristen og viet til Messedegn.

Naar en Kristen Nordman fra Dublin i Begyndelsen af 11te Aarhundred blev Geistlig og stod i Forbindelse med Leinsters Geistlige, saa er det naturiigt, at han derigjennem kunde blive vakt til at optegne historiske Fortællinger.

Den irske Geistlighed havde fra gammel Tid af syslet med de nationale Heltesagn og sørget for Optegnelse af disse. Mange Aarhundreder før Nordboerne kom til Irland havde man hos Irlænderne gjort annalistiske Optegnelser.