av en flok længere oppe i kirken som han samtalte med.
Saaledes begyndte møterne og saaledes fortsatte de gjennem resten av adventstiden og gjennem hele julen. Martin Warnes kom hjem og hjalp student Edvard Skarping, og Malinda Anderson var med og sang. „Der gik som en dirren gjennem menigheten. Herrens røst hørtes og hans gjerning føltes snart sagt overalt.“ Der var vaar i hjertene trods vinter og kulde ute i naturen. „Turtelduens røst blev hørt i landet. Gamle og unge vaktes op av syndens søvn og fandt fred med Gud.“
Der var møter i kirken, møter i skolehus og møter i farmerhus. Ungdommen kom i store slædelæs til møterne. Istedenfor at de før samlet sig til dans, samlet de sig nu til bønnemøter. Og naar de kjørte henad veiene i de klare vinteraftener sang de aandelige sange, saa skogen gav gjenlyd.
Efterhvert som vækkelsen grep om sig kom ogsaa motstanden frem. John Asber og hans familie var avgjort imot vækkelsen. En kveld var Martin og Malinda, student Skarping og en hel flok ungdommer paa vei til bønnemøte og møtte Asber-ungdommen paa veien inde i skogen. Da Asber-ungdommen forstod det var bønnemøteflokken de møtte, satte de i at synge: „There’s a brand new pig in the parlor, There’s a brand new pig in the parlor, and he is Irish too.“ Men da stemte ogsaa Martin og Malinda og deres selskap i at synge: „Gud ske lov min sjæl er frelst og jeg synger allerhelst om forløsningen i Jesus underbar. Ingen sorg og ingen nød, hverken trængsel eller død, skal fratage mig hvad jeg i Jesus har.“ Da