For de christne Hsitider.
6. Al Verden nu burde sig fryde,
Med Pstilmer mangfoldig udbryde:
Men mange har aldrig fornummen,
At Nosen i Verden er kommen.
7. Forhcerdede Tidsel- Gemytter,
Saa stive som Torne og Stotter,
Hvi holde I Eder saa ranke
I Stoltheds fordervede Tanke?
8. Ak ssger de nedrige Steder,
I Stsvet for Frelseren grceder,
Saa faae I vor lEsum i Tale;
Thi Noserne vore i Dale.
9. Nu lEsu! du stedse stal vEre
Mit Smykke, min Rose og AZre;
Du ganske mit Hjerte belager,
Din Ssdhed jeg sinder og smager.
10. Min Nose mig smykker og pryder,
Min Rose mig glceder og fryder;
De giftige Lyster han dsder,
Og> Korset saa listig forssder.
44. Lad Verden mig Alting belage,
Lad Tornene rive og nage,
Lad Hjertet kun dåane og briste:
Min Rose jeg aldrig vil miste.
1. Her komme dine arme Smaae,
O JEsu, i din Stald at gaae:
Oplys Enhver i Sjel og Sind,
At finde Veien til dig ind.
2. Vi løbe dig med Sang imod,
Og kysse Støvet for din Fod:
O salig’ Stund, o søde Nat,
Da du blev født, vor Sjele-Skat!
