Side:Psalme-Skat1.djvu/159

Denne siden er korrekturlest

Thi vor Immanuel er her,
Han slipper Sjelen ei, han har den alt for kjær.

8 Et evigt Liv i ham jeg haver funden,
Min Nigdom, Vellyst og en prægtig Stand:
Jeg er med ham og han med mig forbunden,
Som jeg udi min Sjel fornemme kan;
Han har fornøiet mig saa vel,
Hans Naades klare Strøm den flyder i min Sjel!

9. Op! op min Sjel, mens Sørgetonen hviler,
Op! op med Fryd i Kjærlighedens Kraft!
Thi Himlens Lys og Glands i Sjelen smiler:
Vi fik igjen Alt, hvad vi før har havt —
O her er Seir og vunden Sag,
Vi yndes nu af Gud i Christi Velbehag!


No. 85.
Mel. Jeg raaber fast o HErre &c.

1. Mit Hjerte altid vanker
 I JEsu Føderum,
Did samles mine Tanker
 I deres Hovedsum:
Der er min Længsel hjemme,
 Der har min Troe sin Skat —
Jeg kan dig aldrig glemme,
 Du søde Julenat!

2. Du, mørke Stald, skal være
 Mit Hjertes Fryde-Slot;
Der kan jeg daglig lære
 At glemme Verdens Spot;
Der kan jeg bedst befinde,
 Hvori min Roes bestaaer;
Naar JEsu Krybbes Minde
 Mig ret til Hjerte gaaer.

3. Men ak! hvad skal jeg sige,
 Naar jeg vil tænke paa,
At Gud af Himmerige
 I Stalden ligge maa: