Side:Psalme-Skat1.djvu/161

Denne siden er korrekturlest

Saa meget hart indknibes
 I Verdens Jammerstand:
Han, som med Guddoms Vælde
 Al Verden dømme vil,
Ei har det, han kan hælde
 Sit arme Hoved til.

9. En Spurre har sit Rede
 Og sikkre Hvile-Boe;
En Svale ei tør lede
 Om Nattelys og Roe;
En Løve veed sin Hule,
 Hvor han sin Roe kan faae:
Skal da min Gud sig skjule
 I Andres Stald og Straae?

10. Ak, kom! jeg vil oplukke
 Mit Hjerte, Sjel og Sind
Med tusind Længsels Sukke,
 Kom, JEsu, dog herind! —
Det er ei fremmed Bolig,
 Du har det selv jo kjøbt —
Saa skal du blive trolig
 Udi mit Hjerte svøbt.

11. Jeg vil med Palmegrene
 Dit Hvilested bestrøe:
Min Brudgom, dig alene
 Jeg leve vil og døe.
Kom! lad min Sjel erlange
 Sin rette Qvæge-Stund
At kysse tusind Gange
 Din søde Rosenmund.

No. 86.
Mel. Fryd dig, du Christi Brud &c.

4. Frisk op! endnu engang
Vi vil med Bøn og Sang
 I Aanden os forene,
 At synge hvad vi mene: