Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/114

Denne siden er korrekturlest

Jeg har saaledes efter Evne opfyldt det mig overdragne Hverv. Maatte det være lykkedes mig at give Sagen den Klarhed, dens Vigtighed fortjener, at blotte det Skjæve og Eensidige i Modpartiets Fremstilling, og at meddele Retten noget af den Overbeviisning om nærværende Actions Uretfærdighed, jeg selv føler, da vilde jeg glæde mig over at have bidraget min Skjærv til det Udfald, paa hvilket en uskyldig Mands krænkede Ære og Fædrenelandets Vel beroer. Jeg beder de høistærværdige Herrer betænke, at de efter Eed og Pligt ene skulle dømme efter Lovene, og at ethvert personligt Hensyn maa vige for det vigtige Formaal at handle retfærdigt. Jeg opfordrer dem i Sandhedens Navn til med Rolighed og Sindighed at skride til Sagens Undersøgelse; jeg venter tillidsfuld, at den Mand, hvis Skjæbne nu ligger i deres Hænder, kan træde ud af denne Kamp lige saa reen og ubesmittet som hans hele Liv har været, at hans Alderdom kan blive ligesaa hæderlig som hans Manddom er ærefuld, og at han vil finde Beskyttelse imod Partiraseriets uædle Angreb i Rigsrettens Fædrenelandssind og Retfærdsfølelse, i en Dom overeensstemmende med følgende underdanige

Paastand:

At Hs. Excellence Statsminister m. m. Løvenskiold for Odelsthingets, Actionscommitteens og Actors ubeføiede Tiltale i denne Sag aldeles frifindes, og at mig hos Statscassen tillægges passende Salarium.

Christiania den 22de August 1836.

Underdanig

Petersen.

Til Kongeriget Norges Rigsret!