Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/152

Denne siden er korrekturlest

Rettigheder, en Fremgangsmaade, der ligner min Modstanstanders hele Færd; thi det er ham ikke mindre end enhver Anden bekjendt, at Odelsthinget ikke har meddeelt mig nogen Instrux, paa Grund af hvilken det kunde antages, at de af mig fremførte Sætninger vedkjendtes af hiint Thing Jeg anfører de Sætninger og Fortolkninger, som jeg finder antagelige og at tjene til Støtte for den Sag, jeg forsvarer, og om Beskaffenheden af mine Fortolkninger burde Defensor af.holde sig fra at gjøre Bemærkninger, naar han kalder tilbage i Erindringen de, som af ham selv ere vovede til Fordeel for den Tiltalte. Defensor søger først at bevise, at min Fortolkning maa være urigtig, fordi det første Passus i § 80, som indeholdende Paragraphens dispositive Deel, ikke medfører den nævnte Indskrænkning, og det følgende Passus antages kun at være en Anvendelse af Regelen, der ikke kan tilintetgjøre denne. Heri kan jeg ikke være enig, thi andet Passus er ingen Anvendelse af det første, men en yderligere Forskrift, der meget vel kan indeholde Indskrænkninger med Hensyn til den i første Passus givne Rettighed Exempler herpaa kunne paavises i enhver Bog og findes saaledes hyppigen i Grundl., see §§ 17, 25 og 26 m. fl. Den nærmere Bestemmelse maa kun ikke tilintetgjøre Rettigheden; men Kongens Ret til at hæve Storthinget efter 3 Maaneders Forløb, tilintetgjøres dog ei derved, at man paastaaer, at Tiden enten oprindelig bør fixeres eller dog fastsættes betimelig førend Opløsningen foregaaer. Umiddelbar derpaa hedder det, at Tiden er bestemt, naar Prolongationen meddeles indtil videre og denne Tilladelse senere hæves, idet Opløsningen besluttes; men min Argumentation gaaer ud paa, at Tiden inden Opløsningen betimelig bør fixeres, hvoraf følger, at det ei er nok, at den engang og uden nogetsomhelst Varsel fixeres, og denne Argumentation støtter sig til de i § 80, andet Passus, indeholdte Udtryk, der formeentlig medføre, at Tiden oprindelig bør være bestemt. Som yderligere Beviis for,