Side:Realitets-Procedure og Dom i Rigsretssagen imod Hs. Excellence Statsminister m.m. Løvenskiold.djvu/157

Denne siden er korrekturlest

Gode, styrket dem i den Kamp, de havde at bestaae; — men at bryde Staven over det hele Værk — det fortjener det kraftigste af de Kraftudtryk, som Defensor i sine Udfald imod Storthinget har betjent sig af.

Defensor spørger endelig, om det gaaer an at forstyrre den til Folkets Sikkerhed etablerede Ligevægt ved at tilstaae den ene Statsmagt Ret til at skaffe sig en forøget Myndighed blot derved, at man misbruger den, den alt er i Besiddelse af? — Men man betænke dog, hvad Talen her er om — nemlig, om enten at lade et forsamlet Storthing forblive samlet nogle Uger længere, eller at sammenkalde de samme Mænd strax til et overordentligt Thing. — Hiint antages at forstyrre Folkets Sikkerhed — at ophæve Ligevægten imellem Statsmagterne — at forøge Storthingets Myndighed. Kan der vel svares fornuftigt til saadan forsætlig Venden op og ned paa Alt — til et saadant endeløst Ordgyderie — til en saadan Beregnen paa at confundere selv de simpleste Begreber? — Min Paastand om, at den kgl. Resolution af 2den Juli er stridende imod selve Statsformen, idet den uundgaaelig fremkalder Følger og Virkninger, der stride imod Forfatningen, er ikke modsagt af Defensor anderledes, end at han paastaaer, at Skylden for det manglende Budget og Skattepaalæggene ene hviler hos Storthinget. Det nytter ikke, hedder det, at forsvare sig med Umuligheden af at have disse Gjenstande færdige til den 1ste Juli; thi i 5 Maaneder kan udrettes meget, naar man arbeider paa det man skal og arbeider med Orden og Sagkundskab. — Men Defensor paastaaer jo, at den executive Magt havde den nøiagtigste Kundskab om Storthingssagernes Stilling til enhver Tid, hvorfor da ikke, naar Vedkommende vilde det almene Vel, gjøre opmærksom paa, at Budgettet og Skattepaalæggene uforbigængelig maatte være færdige den 1ste Juli; hvorfor indbringe nu en, nu en anden Proposition, Budgettet vedkommende, i Storthinget endog lige til Slutningen af Juni Maaned? Bestyrkede